Håndboldskole 2018

31. januar 2015
På en kold og regnfuld fredag aften befinder jeg mig i Greve Idrætscenter, hvor AB’s U10 Piger skal til at spille mod puljerivalerne fra Greve.

Rivaliseringen mellem de to klubber er tydelig. Spændingen er på sit højeste. En sejr her vil betyde, at det vindende hold kan indtage puljens førsteplads alene med en god margen ned til nummer 2.

Senest de to hold mødtes, lykkedes det Greve i et brag af en julecup-semifinale at slå AB ud med en sejr på blot ét enkelt mål – dette nederlag skal nu revancheres.

Langsomt indfinder jeg mig på de blå plasticsæder, der omgiver de 40 x 20 meter, som de næste to gange 20 minutter vil danne ramme om denne håndbolddyst mellem to af Sjællands dygtigste håndboldhold.

Fløjten lyder, og kampen er i gang. Som lyn og torden blæser AB til angreb, og med flot presspil og fikse finter lykkes det at skabe en føring på et par mål. Greve virker rystede. Det er tydeligt at se, hvilke taktiske overvejelser begge hold har gjort sig til denne kamp. AB presser på og bryder gang på gang igennem på fløjene. Greve derimod satser på solidt målvogterspil og hurtige kontraløb. Det, der på papiret alene skulle være en kamp mellem to sejrsvante U10 Pigehold, er nu også gået hen og blevet til en dyst mellem to trænere og deres respektive håndboldfilosofier. Hvilken én vil her til aften sejre?

Langt hen ad halvlegen ser det ud til, at filosofien med pres- og udspil til fløjene kommer til at vinde, men pludselig kommer der grus i maskineriet. Målene fra fløjene vil ikke længere gå ind. Den dygtige Greve-keeper har med ét meldt sig ind i kampen og gør nu alt for at forsvare sit hold og dets håndboldfilosofiske eksistensgrundlag. Fremragende redninger bliver til hurtige kontraløb, og mange af dem bliver omsat til mål. AB falder fra hinanden, og med en scoring 1 sekund før halvlegen hamrer Greve-spillerne det sidste søm i AB-kisten. Er slaget tabt? Kan de grønne og hvide ugler vende et truende nederlag til sejr?

Scoretavlen viser 7-4 til Greve, og på de blå plasticsæder mærkes nu en bekymring blandt de evigt støttende AB-forældre. Er det mon de gruelige minder fra julecuppen, der så småt begynder at vende tilbage?

Jeg lader mine øjne vandre til den anden side af banen, hvor AB-pigerne sidder på rad og række, imens deres træner giver dessiner. Med armbevægelser og trissende skridt instruerer han pigerne i, hvad der venter dem i de kommende 20 minutter. Pigerne får hældt vand på motoren, hestehalerne strammes til og snørebåndene tjekkes en sidste gang.

Lyden fra dommerens fløjte skærer gennem luften. Det er tid.

Selvom situationen virker håbløs, kan jeg på de små AB-pigers smil ane en smule optimisme. En lille flig af håb. Og kun tiden vil vise, hvis smil der efter slutfløjtet vil titte frem, og hvem der må tørre skuffelsens tårer væk.

Hvad jeg er vidne til de efterfølgende 5 minutter, får mig til at tænke på noget, en præst engang sagde til mig:

”Umulige situationer kan blive til mulige mirakler.”.

I anden halvlegs første 5 minutter begiver AB-pigerne sig ud på det, der kun finder sted i de vildeste fantasier. Greves føring skrumper ind, og lidt efter lidt forvandles de før så sejrssikre blikke til usikre miner og opgivende fagter. AB har taget teten.

Men nu sker der igen noget. AB-pigerne går i stå. Fløjskuddene svigter, og håbet smuldrer. En gammel bekendt har endnu en gang meldt sin ankomst, og med sikker indgriben gør hun sit for at forpurre AB’s planer om et muligt mirakel. Med redninger af høj klasse fravrister hun langsomt de grøn- og hvidklædtes tro på egne evner.

Greve kæmper sig tilbage. De presser på. Med stærkt målvogterspil og hurtige kontraløb får de tilkæmpet sig et straffekast. De hujende forældre hepper på den rødklædte AB-målvogter. Tiden står stille, imens Greve-skytten indtager sin position 7 meter fra AB-målet. Fløjten lyder…

Redning!!!

Pigerne jubler, og der blæses endnu en gang til angreb. Håbet et intakt, men uden scoringer kan man ikke vinde en håndboldkamp. Og kampen, der længe har bølget frem og tilbage, er nu i dødvande.

Hvem har nerverne til at hive det sidste stik hjem? På AB-målet trækkes den ene fantomredning efter den anden op af hatten fra den dygtige målvogter, men hvem tør tage ansvaret i den anden ende? Hvem af de grøn- og hvidblusede talenter tør tage ansvaret og lede sine holdkammerater mod sejr?

Svaret skal findes på bænken. Her har AB-træneren netop nu sendt bud efter sin joker. Det er tid til at ændre slagets gang. Med sikre skridt indtager en lille skikkelse nu højrefløjen – et ubeskrevet blad, som i de næste par minutter vil gøre den forskel, som er nødvendig. Forskellen mellem sejr og nederlag; mellem smil og tårer.

Jokeren gengælder tilliden med to rappe afslutninger, som begge på fornemste vis gør Greve-keeperen til magtesløs statist uden chance for at influere på kampens facit.

Med kort tid tilbage af kampen får Greve endnu engang tilkæmpet sig et straffekast, og holdets skæbne balancerer atter på en knivsæg. En redning vil være lig en sejr til AB, hvorimod en scoring vil udligne kampen.

Igen placeres foden 7 meter fra målet. Målvogteren indtager sin position. Et fløjt, et skud, en skæbne.

Der lyder et jubelbrøl gennem hallen. Spillerne rækker hænderne i vejret. Smilene breder sig i ansigterne. Tårerne får frit løb – men tårerne er af glæde, grøn og hvid glæde.

Tilbage sidder jeg med armene strakte i vejret. Mine lunger tømmes for luft, imens jeg euforisk prøver at overdøve dommerens slutfløjt og glad slutter jeg mig til de stolte forældres jubelbrøl. Ud af øjenkrogen skimter jeg scoretavlen, der viser 10-11.

Anja Andersen udtalte engang:

"De der siger: 'Det er kun en håndboldkamp', har aldrig brændt det afgørende straffekast i en OL finale."

Jeg udtaler nu:

"De der siger: 'Det er kun en håndboldkamp', har aldrig set et opgør mellem AB og Greves U10 Piger!"


Nyheder
16.10.18
AB Special
Magnus vandt bronze
4.-7. oktober blev der afholdt Special Olympic Games i Andorra og Spanien.
Billedserier
Hent Adobe Flash player
AB Special
Divisionseringsstævne i Helsingør

© Akademisk Boldklub, Skovdiget 1, 2880 Bagsværd