AB Facebbok

AB's U12 Piger vinder Bordershop Cup 2016

26. september 2016
Traditionen tro deltog AB ved dette års Bordershop Cup i Nykøbing Falster. AB's U12 Piger skulle som forsvarende mestre se, om de kunne genvinde titlen i et noget tyndt besat stævne - kun 10 hold var tilmeldte i U12 Pigerækken.

Allerede om lørdagen ved stævnets første kampe stod det klart, at AB var et par niveauer over de resterende hold. Og da dagen var omme havde AB-pigerne vundet alle deres 3 kampe og havde en målscore på +50.

Om søndagen skulle den sidste puljekamp spilles mod HVI Himmelev. Begge hold var ubesejrede, og vinderen ville derfor ende på førstepladsen og komme i finalen. Derfor gik AB til opgaven med den største seriøsitet, og kampen blev vundet med sikre 22-5.

I finalen ventede Køge, som tidligere på sæsonen ved Sportyfied Cup i Albertslund havde slået AB i en tæt finale. Der stod derfor revanche på menuen. Køge havde i løbet af stævnet imponeret med en flot kontrafase og et offensivt forsvarsspil, og de var ligesom AB ubesejrede ved stævnet.

Op til kampen så pigerne hinanden i øjnene og aftalte, at Køge ikke skulle få lov til at score på et eneste kontraløb. Samtidigt ville de bakke hinanden på 100% gennem hele kampen. Begge målsætninger skulle vise sig at blive indfriet. AB satte sig hurtigt på kampen, og med en Emma i hopla kunne AB støt og roligt trække fra Køge. 12 mål præsterede hun at score i en finale, som fortjent endte 17-9 til AB. Kampen vil dog ligeledes blive husket for Rebeccas fremragende langskud fra 13 meters afstand, som blev knaldet helt op i hjørnet, uden chance for Køges målvogter.

Det lykkedes nok en gang for AB-pigerne at vinde Bordershop Cup og derved hive sæsonens femte medalje i land. Nu venter sæsonopstarten lige om hjørnet. Her er AB kommet i en svær, men spændende pulje.

Lars Tetzlaff
En meget stolt AB-træner!

Nyheder
18.6.17
U14 Piger
Strandsæsonen overstået for AB's U14 Piger
AB's U14 Piger spillede i dag deres sidste strandstævne i denne sæson.
Billedserier
Hent Adobe Flash player
AB Håndbold
Sammen skaber vi gode oplevelser!
© Akademisk Boldklub, Skovdiget 1, 2880 Bagsværd