AB Facebbok

AB - FIF: 17-14

5. december 2016
AB’s U12 Piger mødte i weekenden FIF i kamp om at indtage førstepladsen. Som optakt til kampen havde pigerne været rundt i Bagsværd og dele flyers ud for deres sponsor EDC Mæglerne i Bagsværd. Da alle flyers var delt ud, tog pigerne forbi deres hovedsponsor, Café Sisko, for at spise en velfortjent frokost.

Efter den hyggelige start på dagen tog alle op i AB-hallen, hvor eftermiddagens opgør mod FIF skulle spilles. Første opgør var endt med en sikker sejr til AB, og pigerne havde derfor lidt svært ved at finde kampgejsten frem. Dette skulle vise sig at blive udslagsgivende i kampens første halvleg.

I kampens begyndelse var der en vis nervøsitet at spore hos AB-pigerne. Om det var tanken om den nærtstående førsteplads, der spillede ind, skal være usagt, men en bunke fejl i angrebet gjorde, at de mange store AB-chancer sjældent førte mål med sig. Samtidigt var FIF usvigeligt sikre på de få chancer, som de fik tilkæmpet sig.

Ved halvlegen var kampen helt lige, og træneren måtte i pausen tale med meget store bogstaver for at få pigerne i den rette kampgejst – og det hjalp heldigvis!

Fra begyndelsen kunne man se et AB-hold med en helt anden indstilling. Ilden var tilbage i øjnene, og en føring på et par mål blev hurtigt skabt. FIF bed dog fra sig, og føringen og ilden i øjnene blev langsomt slukket.

Hen mod slutningen af opgøret kom der yderligere spænding ind i opgøret, da Sof ifølge dommerens vurdering tog for hårdt fat i forsvaret og måtte ud og sidde i 2 minutter. Heldigvis for AB har undertalsspil sæsonens igennem været noget, som de har præsteret bedre end mange andre hold. Holdet har en stærk psyke, og de formår altid at kæmpe sig gennem modgang ved hjælp af deres gode sammenhold og stålsatte viljestyrke.

I undertalsperioden kom AB afgørende foran, og da Sof igen kom på banen, var det med mere ild i øjnene end nogensinde før. Beslutsomt tog hun sagen i egen hånd og bankede den ene perle ind efter den anden bag den dygtige FIF-målvogter.

Kampen endte fortjent 17-14 til AB, og der venter nu et spændende opgør på torsdag mod Ajax København. Vinderen af kampen vinder puljen!

”Kampens lort” blev fortjent Sof, da hun viste stort mod og viljestyrke, da holdet havde allermest brug for det.


Nyheder
11.9.17
Oldgirls 1 og 2
Oldgirls
Billedserier
Hent Adobe Flash player
AB Håndbold
Sammen skaber vi gode oplevelser!
© Akademisk Boldklub, Skovdiget 1, 2880 Bagsværd