AB Facebbok

Holte - AB: 11-17

8. januar 2017
AB's U12 Piger tog søndag hul på anden halvdel af sæsonen. Modstanderen var Holte, som vi også mødte (og slog) til Julecuppen. Pigerne var derfor fyldte med selvtillid før eftermiddagens opgør.

Fra kampens start stod der AB på sagerne. I forsvaret fik pigerne kommunikeret flot med hinanden. Alle viste en god intern forståelse for hinandens bevægelser og ansvarsområder.

Inde i centrum af forsvaret stod Sof nok engang som en klippe. Hun dirigerede roligt sine holdkammerater rundt og bakkede dem alle op, når de havde brug for det. Emma og Anna arbejdede flot sammen omkring Holte-stregen og højre back. Hver gang backen kom til skud, sørgede Anna for at få tacklet af, imens Emma lukkede af inde bagved. I den anden side af forsvaret havde Rebecca og Viki også fin kommunikation med hinanden. Her var det især backens gennembrud og giftige udspil til fløjen, som skulle ordnes. Alt dette fik de to dog klaret på flot vis. Det gode forsvarsspil gav også selvtillid til Laura MK inde på målet, som utallige gange stod i vejen for Holtes dygtige langskud.

I angrebet havde Zara fået til opgave at dirigere 7 mod 6-spillet. Og her sprudlede hun af selvtillid! Med hurtigt presspil lykkedes det i hvert angreb at få sat vores backer op til gode chancer, og allerede inden bolden blev hamret i mål, var Zara ude på sidelinjen klar til at skifte med en ventende Laura MK.

Ved halvlegen førte AB med 5 mål.

I anden halvleg blev der rokeret rundt på pladserne, og både Rebecca og Sofie fik chancen inde på playmaker-positionen. Begge havde stor succes derinde. Rebecca fik scoret to flotte mål, og Sofie valgte uselvisk at spille Viki helt fri på stregen i en situation, hvor hun sagtens selv kunne have scoret.

Kampen endte fortjent 17-11 til AB.

Efter kampen stod AB-forældrene med en mærkelig følelse i kroppen. De havde netop været vidne til et AB-hold, der fra kampens første sekund havde sat sig på kampen og reelt afgjort den inden for de første 5 minutter. Og selvom det selvfølgelig var fedt, at AB vandt sikkert, så havde kampen været lettere kedelig at iagttage.

Kampen vil muligvis blive husket for de gode kontraløb fra Emma, men måske endnu mere for trænerens kommentar, da Emma alene på kontra smadrede bolden på stolpen: "Emma, dit kontraløb får mig til at tænke på Gulddreng. Han spørger, om jeg er okay eller ked af det. I dit kontraløb var jeg først okay, men så blev jeg virkelig ked af det"

Efter kampen havde Holtes træner stor ros til overs for AB-pigerne. Han var meget imponeret over, at den store rotation i anden halvleg ikke på noget tidspunkt gjorde vores hold ringere. Når Sof havde banket et par mål ind, tog Anna bare over kort efter. Samtidigt fik Rebecca, Zara, Viki og Sofie også suppleret hinanden godt på stregen, playmaker-positionen og fløjen.

I næste weekend venter en spændende kamp mod HIK. Det skal blive interessant at se, om AB-pigerne kan fortsætte deres imponerende sejrsstime, som går helt tilbage til d.19.november.

De bedste AB-hilsner fra Lars Tetzlaff (U12 Pigetræner i AB)

Nyheder
19.11.17
U14 Piger
AB - Køge: 15-26
Billedserier
Hent Adobe Flash player
AB Håndbold
Sammen skaber vi gode oplevelser!
© Akademisk Boldklub, Skovdiget 1, 2880 Bagsværd