AB Facebbok

Strandsæsonen overstået for AB's U14 Piger

18. juni 2017
AB's U14 Piger spillede i dag deres sidste strandstævne i denne sæson. Vi stillede med 3 hold, og alle fik spillet nogle flotte og tætte kampe.

AB 2 og AB 3 endte begge på en tredjeplads i deres puljer, imens AB 1 vandt sin pulje i overbevisende stil.

I kvartfinalen ventede de dygtige piger fra Rødovre, som AB havde slået i semifinalen ved sidste weekends stævne på Amager Strand. Rødovre havde derfor revanche til gode.

Og det var tydeligt at se fra kampens start, at Rødovre var top tændte. De kom hurtigt foran og fik skabt sig en komfortabel føring. Men langsomt fik AB kæmpet sig tilbage, og med få sekunder igen var der kun ét enkelt mål op. Desværre løb tiden ud, og AB kunne ikke nå at få scoret det afgørende mål.

I anden halvleg var mønstret det samme. Rødovre trak hurtigt fra, men AB nægtede at give op. Igen var AB bagud med ét enkelt mål med få sekunder igen. Jovana fik bolden på stregen og blev kantet af forsvarsspilleren, dog uden at få straffekast. I stedet røg bolden forbi mål, og Rødovre vandt kampen. Et mål på straffekast ville ellers have sendt kampen ud i shoot out.

AB indkasserede sit første nederlag i strandhåndbold i to år. Og ligesom for to år siden var det stranden i Ishøj, som var skueplads for AB's tragiske skæbne. Deja Vu?

Morten og jeg vil gerne have lov til at sige tak for fed opstart på AB U14 Piger. Både sommerturnering og strandhåndbold har været en kæmpe succes. Nu venter en dejlig lang sommerferie, før vi for alvor genoptager sæsonen i august måned.

God sommer til jer alle!

Mvh Morten og Lars

Nyheder
26.9.17
U14 Piger
Sølv til Næstved Cup 2017
Billedserier
Hent Adobe Flash player
AB Håndbold
Sammen skaber vi gode oplevelser!
© Akademisk Boldklub, Skovdiget 1, 2880 Bagsværd