Håndboldskole 2018

AB - Furesø: 29-16

14. januar 2018
I kampen om Furesøen spillede AB's U14 Piger søndag deres første kamp i 2018. Modstanderen var lokalrivalerne fra Furesø Håndbold.

Da første halvsæson var færdigspillet, lød det fra mange af holdene fra de andre 1.divisions puljer, at AB's andenplads var vundet på et billigt grundlag. AB's pulje havde øjensynligt været meget lettere end de andre puljer.

Alt denne kritik havde AB sat sig for at mane til jorden. Først med en sikre Julecup-sejre over henholdsvis pigerne fra Himmelev og efterfølgende en stor finalesejr over Greve! Her til eftermiddag var det så Furesø Håndbold, som stod for skud. Det skulle være slut med kritik fra de andre klubber.

Der var heller ikke gået mere end 10 minutter af kampen, før AB havde afgjort opgøret. Med sikre angrebsaktioner og flot forsvarsspil skabte AB-pigerne en sikkert 7-måls føring, og herfra så de sig ikke tilbage.

Alt fungerede perfekt for AB i denne kamp. Forsvaret var solidt, Atiana var et sandt plankeværk inde på målet, og angrebsspillet var sprudlende! Men som om det ikke var nok, havde AB til denne kamp også medbragt en ekstremt velfungerende kontramaskine, hvilket utvivlsomt var med til at pille modet helt fra Furesø-spillerne.

Kampen endte med knusende 29-16 til AB.

Nu er der vist ikke længere nogen, der kan påstå, at AB's flotte andenplads før jul blev vundet på en billig baggrund. God søndag til jer allesammen!

Nyheder
16.10.18
AB Special
Magnus vandt bronze
4.-7. oktober blev der afholdt Special Olympic Games i Andorra og Spanien.
Billedserier
Hent Adobe Flash player
AB Special
Divisionseringsstævne i Helsingør

© Akademisk Boldklub, Skovdiget 1, 2880 Bagsværd