Håndboldskole 2018

Herrerne glæder sig til en ny sæson

15. oktober 2018
AB's 1. seniorhold på herresiden spiller i 3. Division, og her har man set frem til en ny sæson med oprejst pande. Akademikerne har allerede spillet tre kampe, og her er det blevet til en sejr over HIK, og nederlag til henholdsvis Helsingør og KSG.

Træner Martin Johansen har også glædet sig til den nye sæson.
- Herretruppen er en god sammentømret trup på ca. 25 spillere med en god blanding af forskellige spiltyper. Det gør truppen meget fleksibel og giver gode muligheder for at variere spilkonceptet. Førsteholdet har spillere med god fysik, hurtighed og dygtige boldspillere, som gør holdet svært at spille imod. Holdet passer godt til 3. Division, hvor holdet har muligheder for at styre kampene, hvorfor det er vurderingen, at holdet kan være med til at præge rækken og vinder de tætte kampe.

- Den nye sæson startede meget fint med godt fremmøde til træningerne og den rette indstilling. Opstartsstævnet i Fregat Cup blev vundet og et nyt spilkoncept skal løsne flere spillere fra låste pladser og give flere muligheder for at vinde duelspillet. Forventningen er, at når det nye spilkoncept er implementeret, at holdet vinder flere kampe end de taber og bliver et stabilt hold midt i rækken.

- Aspekterne i træningen er meget duelbaseret og vurderingsspillet er en vigtig del af træningen både defensivt og offensivt. Vurderer spillerne korrekt, vindes spillet mand mod mand, og holdet kan styre kampene. Temposkiftet i spillet er meget vigtigt, da temposkift kan vinde duelspillet og give spilleren troen på egne evner.

- Succes i sæsonen afhænger af spillernes omstilling og indstillingen til et nyt koncept. Træningsindsats og spillernes vilje til at ville det lidt mere, når vi rammer de mørke vintermåneder er ligeledes af stor betydning for at vinde. Med den rette mentale forberedelse til træning og kamp vil intensiteten være høj, som er nøglen til at vinde duelspillet - hver gang, slutter cheftræneren.

Næste gang AB spiller er d. 23. oktober kl. 20:30, hvor KSI gæster AB Hallen. Alle er mere end velkomne til at komme og heppe AB frem til sejr!

Nyheder
16.10.18
AB Special
Magnus vandt bronze
4.-7. oktober blev der afholdt Special Olympic Games i Andorra og Spanien.
Billedserier
Hent Adobe Flash player
AB Special
Divisionseringsstævne i Helsingør

© Akademisk Boldklub, Skovdiget 1, 2880 Bagsværd