AB Facebbok

AB's U15 Piger vinder strandstævnet på Amager Strand

9. juni 2019
AB's U15 Piger er ustyrlige på de danske strande! I dag blev det til endnu en flot stævnesejr ved det stærkt besatte strandstævne på Amager Strand!

Dagens stævne bød på 8 indledende puljer, som havde deltagelse af hold fra Ajax, HIK, Virum og ikke mindst Roskilde. Alle de store hold var samlet denne lørdag på Amager Strand.

I den indledende pulje slog AB'erne både Ajax 4, Lyngby 1 og HIK 3, og det var endda uden at tabe en eneste halvleg. Det betød kvartfinale, hvor vinderen fra AB 2's pulje ventede, nemlig Lyngby 2.

I kvartfinalen vandt AB sikkert den første halvleg mod Lyngby 2 med 15 mål. Anden halvleg skulle dog vise sig at blive langt mere spændende, og det lykkedes først AB-pigerne at vinde på en flot 2-points scoring i Golden Goal.

Nu skulle pigerne spille semifinale mod ingen ringere end Roskilde. Pigerne fra Roskilde havde sidste weekend vundet strandstævnet på Vallensbæk Strand, så der var lagt op til noget af en semifinale mellem to gode strandhold. Den første halvleg blev utrolig tæt, og AB lykkedes heldigvis med at vinde kort før slutfløjtet. I anden halvleg viste AB's U15 Piger stor klasse, og Roskilde blev sat til vægs med en sikker 19-8 sejr.

AB havde endnu en gang kvalificeret sig til en finale, og denne gang var finalemodstanderen fra HIK. Det blev en tæt finale, hvor AB hele tiden var foran og havde kontrol over kampen. Efter to flotte halvlege kunne AB fejre sæsonens første sejr på de danske strande.

Ægte klasse fornægter sig ikke, og AB's U15 Piger har i de sidste mange sæsoner været Sjællands mest vindende strandhold. Det kan man godt være stolt af i akademisk boldklub.

Nyheder
14.10.19
U15 Piger
AB's U15 Piger har fået en rigtig god start på efterårssæsonen!
Kalender
3.3.20
Generalforsamling 2020
Billedserier
Hent Adobe Flash player
AB Special
Divisionseringsstævne i Helsingør

© Akademisk Boldklub, Skovdiget 1, 2880 Bagsværd